Invitation til naturplejearrangement i Brokær ved Kløvenhøj
Thisted Kommune inviterer til naturplejearrangement i Brokær ved Kløvenhøj.
Thisted Kommune har i projektet ”Rigkilde Life” samarbejdet med lodsejere om at forbedre kvaliteten af naturen i rigkær og kildevæld. I samarbejde med DN Thy afholdes nu et arrangement i projektområdet ved Kløvenhøj, hvor Thisted Kommune fortæller om Rigkilde projektet, og formålet med naturplejen, og DN´s sommerfugleambassadør fortæller om, hvad naturplejen betyder for sommerfugle og arternes levevis og udbredelse. Efterfølgende udfører vi naturpleje med de naturplejeredskaber Thisted Kommune medbringer i ”Rigkilde-traileren”; en grejbank som kvit og frit kan lånes af private lodsejere og foreninger, der ønsker at udføre naturpleje. Traileren indeholder bl.a. leer, buskryddere, motorsave, ørnenæb og sikkerhedsudstyr, og vi går til værks mod opvækst, der truer området ved tilgroning.
Thisted Kommune byder på sandwich og vand som afslutning kl. 12.30.
Husk gummistøvler og praktisk tøj.
Turleder: Anja Sørensen og Marlene Kiel
Dato: 19. september 2021 kl. 10-12.30
Mødested: Kløvenhøj (x;y: 466787;6284349) (ca. 400 m øst for Kløvenhøjvej 14, 7760 Hurup), hvorfra vi går de ca. 800 m mod vest ned til området
Tilmelding: Senest den 14. september kl. 12.00 til Anja Sørensen, tlf 29415569
Max antal deltagere: 20