Vejlerne
"Pinpoint-metoden" bliver her benyttet af Dorthea Albrechtsen fra Thisted Kommune.
Videnskabelig registrering af den sjældne natur i Thy
Orkideer og vibefedt og andre sjældne planter bliver her i august og september systematisk registreret på udvalgte lokaliteter i Thisted Kommune. Planen er, at de samme steder igen undersøges om tre år eller fem år – og på den baggrund bliver det muligt at finde ud af, om der er kommet en bedre naturkvalitet eller om naturområdet har udvidet sig.
I undersøgelsesområderne er det målet, at de sjældne planter kan få optimale betingelser og naturområdet forhåbentlig kan udvikle sig i positiv retning. Det kan for eksempel være, at der kommet flere arter eller at arterne spreder sig til et større område.
- Lodsejerne har forskellige ønsker for naturområdernes fremtid. Undersøgelserne skal hjælpe os med mere viden og klarlægge om der er, og hvor der er behov for naturpleje. Vi glæder os til at drøfte mulighederne med lodsejerne. I nogle områder er lodsejerne informeret om, at der er undersøgelser i gang, andre steder skal vi først til at have kontakten og vil derfor ringe eller skrive til dem, for at fortælle om det. Vi håber mange har gode ideer og vil være med til at hjælpe en plejeindsats i gang, så naturen kan forbedres, fortæller botaniker Marie Paarup Thomsen fra Thisted Kommune.
Hun fortæller, hvordan undersøgelserne foregår:
- Konkret undersøges naturområderne med en såkaldt ”pinpoint-metode”, hvor en ramme på 0,5 m x 0,5 m med fire snore spændt op, så der opstår 16 krydsfelter, lægges ud over undersøgelsesområdet. I krydsfelterne fører vi en pind ned og alle de planter, der rører ved pinden noterer vi. Punktet bliver noteret med gps, så vi kan finde det igen. Det er en standardmetode, der også bruges i Miljøstyrelsens overvågning af Natura 2000-områderne, og det betyder at data er sammenlignelige.
De botaniske registreringer er en del af kommunens store RigKilde Life projekt og undersøgelserne foregår i rigkær og kildevæld i store dele af kommunens Natura 2000-områder fra Vejlerne i nord til Ove Sø og Hvidbjerg Å systemet samt i områderne omkring Boddum og Dover Kil.
I undersøgelsesområderne er det målet, at de sjældne planter kan få optimale betingelser og naturområdet forhåbentlig kan udvikle sig i positiv retning. Det kan for eksempel være, at der kommet flere arter eller at arterne spreder sig til et større område.
- Lodsejerne har forskellige ønsker for naturområdernes fremtid. Undersøgelserne skal hjælpe os med mere viden og klarlægge om der er, og hvor der er behov for naturpleje. Vi glæder os til at drøfte mulighederne med lodsejerne. I nogle områder er lodsejerne informeret om, at der er undersøgelser i gang, andre steder skal vi først til at have kontakten og vil derfor ringe eller skrive til dem, for at fortælle om det. Vi håber mange har gode ideer og vil være med til at hjælpe en plejeindsats i gang, så naturen kan forbedres, fortæller botaniker Marie Paarup Thomsen fra Thisted Kommune.
Hun fortæller, hvordan undersøgelserne foregår:
- Konkret undersøges naturområderne med en såkaldt ”pinpoint-metode”, hvor en ramme på 0,5 m x 0,5 m med fire snore spændt op, så der opstår 16 krydsfelter, lægges ud over undersøgelsesområdet. I krydsfelterne fører vi en pind ned og alle de planter, der rører ved pinden noterer vi. Punktet bliver noteret med gps, så vi kan finde det igen. Det er en standardmetode, der også bruges i Miljøstyrelsens overvågning af Natura 2000-områderne, og det betyder at data er sammenlignelige.
De botaniske registreringer er en del af kommunens store RigKilde Life projekt og undersøgelserne foregår i rigkær og kildevæld i store dele af kommunens Natura 2000-områder fra Vejlerne i nord til Ove Sø og Hvidbjerg Å systemet samt i områderne omkring Boddum og Dover Kil.