Farum Sortemose

En mosaik af moser
Farum Sortemose er beliggende vest for Farum Sø og består af en varieret mosaik af mosetyper. Den nederste del af Hestetangs Å løber igennem mosen. Mod nord og vest er der kalkrige rigkær med maj-gøgeurt, butblomstret siv, tue-star og den i Danmark meget sjældne tørve-viol. I den centrale del af mosen er der partier med elle- og askesump, og store tilgroede flader med tagrør og pilebuske. Den sydlige del er kalkfattig og her vokser soldug, blåbær, hedelyng, kæruld og tørvemosser. De mange vandfyldte tørvegrave vidner om, at der gennem tiden, og så sent som under 2. verdenskrig, er gravet tørv i mosen.

Fotos af mosen fra omkring år 1900 viser et helt åbent landskab uden trævækst. Der findes botaniske optegnelser fra området helt tilbage fra 1870’erne, hvor Sortemosen var hjemsted for en lang række sjældne plantearter, og tidens botanikere valfartede dertil. De fleste af arterne må nu regnes for helt uddøde i Danmark, kun tørve-violen findes endnu i en enkelt bestand i den kalkrige ende af mosen.

Da landbruget blev moderne
Naturtilstanden i ådalen er et resultat af landbrugets udvikling mod moderne produktionsmetoder og hjælpemidler. I takt med industrialiseringen, kunstgødningens opfindelse og traktorens indtog, så mistede hø-engene deres betydning for landbruget. Dyrene blev ikke længere sendt på græs i samme omfang, og det slidsomme arbejde med at slå og bjerge høet, tørre det og få det i hus inden vinteren, slap man for. Desværre betød den ophørte drift også, at mange af engene groede til i pilekrat og høje urter, og grøfterne blev ikke længere vedligeholdt, så arealerne nogle steder forsumpede.

Det er det landskabsbillede, som kan ses i Øvre Mølle Ådal i dag. Nogle få steder langs med åen har der været opretholdt en form for drift, fortrinsvis med græssende dyr, men langt det meste af ådalens bund er i dag groet til i pil, el og tagrør. Vores projekt har som mål at genoprette de bedst bevarede rigkær og kildevæld langs med å-systemet, så orkideer, engblommer og stargræsser igen kan blomstre i ådalen.

Der er ingen aktive landbrugsarealer inden for projektområdet, men mange af arealerne bruges i dag til jagt eller som rekreative områder. Der går et stisystem langs med hele Hestetangs Å, helt fra Buresø til Furesø, og det er derfor nemt at komme ud og opleve området.

Ud med pil og tagrør, ind med græssende dyr
De små engblomster kan ikke vokse i skyggen af krat og tagrør, så de vigtigste indsatser er at rydde opvækst og etablere hegn til græssende dyr. Inden vi sætter i gang med motorsav og pælehammer, så skal vi selvfølgelig undersøge, hvor den mest værdifulde natur findes, og sikre os, at vi ikke skader andre naturværdier eller levesteder for arter.

Vi vil

undersøge, hvor den værdifulde natur og de sårbare arter findes
undersøge de hydrologiske forhold, og om der kan/skal ændres noget
rydde pil, birk, el og nåletræer
lave nye afgræsningsområder og forbedre eksisterende.
sørge for der kommer robust kvæg i ådalen, der kan udføre den nødvendige afgræsning på de krævende arealer
grave nye vandhuller som levesteder for vandhulsarterne
undersøge muligheden for at skabe nye levesteder for lys skivevandkalv
lave høslet

Blomsterne og bierne
Ved at fælde opvækst af pil, birk og el, får rigkærrene sollys og luft, og tilførslen af organisk materiale i form af døde blade fra træerne, som kan omsættes til nye næringsstoffer, mindskes. Græssende dyr skal sørge for at holde ny opvækst nede, og græsse de høje urter som tagrør og dueurt ned. Derved får de små arter bedre betingelser for at klare sig, og der bliver plads til flere forskellige blomstrende planter. Det er til gavn for nektarsøgende insekter som sommerfugle og bier og til rovinsekter som græshopper og guldsmede, der får et større fødeudvalg.

I sidste ende er det projektets målsætning, at de eksisterende rigkær og kildevæld i ådalen bliver bundet sammen, så arterne lettere kan sprede sig imellem kærrene, og Øvre Mølleådal genvinder sin biologiske mangfoldighed. Det gør arterne mindre sårbare overfor pludselige hændelser, at de findes udbredt i et område, så hvis de forsvinder fra én lokalitet, så kan de genindvandre fra en nabolokalitet. Det er derfor et mål at skabe et robust netværk af artsrige enge langs med Øvre Mølle Å.

Øvre Mølleå skal være et kraftcenter for lysåben biodiversitet

Sådan kan du være med
Der er mange private arealer langs Hestetangs Å og i Sortemosen. Det er derfor lodsejerne, som beslutter, hvad der skal ske på disse arealer. Projektet er derfor i dialog med de lodsejere, som ejer jord med naturinteresser.

Naturstyrelsen ejer ligeledes store arealer langs Hestetangså og i Farum Sortemose, og det indgår i projektet, at Egedal Kommune køber en mindre del af mosen. Naturstyrelsen, Egedal Kommune og Furesø Kommune arbejder sammen for at skabe interesse for at etablere et naturplejelaug med frivillige kræfter, som vil være med til at passe på området, hegnet og dyrene. Der vil blive fortalt nyt herom på en naturvandring d. 11. juni, og der vil også blive informeret om det i dagspressen og her på hjemmesiden.

Naturstyrelsen afholder åbne arrangementer i Småsøerne, hvor man kan komme og være med til at slå engen med le. I år er det onsdag d. 23. august. Du kan finde oplysninger om arrangementer mv. på www.nst.dk.