Thisted Kommune

Lån en trailer gratis med udstyr til naturpleje
Lån en trailer gratis med udstyr til naturpleje
Naturplejetrailer udlånes gratis. Motorsav og buskrydder med tilhørende sikkerhedsudstyr, leer, ørnenæb, river m.m.
Naturplejetrailer udlånes gratis. Motorsav og buskrydder med tilhørende sikkerhedsudstyr, leer, ørnenæb, river m.m.

Lån en trailer gratis og plej din natur
Lodsejere, borgere, foreninger og institutioner har nu lettere ved at være med til at passe på værdifuld natur. Thisted Kommune udlåner gratis en trailer fuld med udstyr til at pleje og bevare din lokale natur.

Traileren er pakket med motorsav, buskrydder og andet udstyr, der er beregnet til naturpleje. Thisted Kommune udlåner traileren gratis til alle dem, der vil være med til at bevare den sjældne natur.

Med naturplejetraileren er det muligt for frivillige, foreninger og private at låne udstyr til at rydde for især pil og tagrør, der forhindrer lyset i at trænge ned og sikre det unikke plante- og dyreliv, der er kendetegnende for sårbare naturområder. Formålet med traileren er at sikre de sårbare, lysåbne og lavtliggende naturområder ved Vejlerne, Hvidbjerg Å, Ørum Sø og Skibsted Fjord.

 

 

Faktabox:
Rigkær skal bevares

Med RigKilde-LIFE vil Thisted Kommune sikre og forbedre de eksisterende rigkær, men også ved at skabe forudsætningerne for, at nye områder med rigkær kan udvikle sig. Derudover ønsker vi at forbedre yngle- og leveforholdene for spidssnudet frø og stor vandsalamander.

Thisted Kommune undersøger:

  • Hvor naturtyperne findes i området
  • Om særlige arter findes i området
  • Om der er den rigtige vandstand i området – for både naturen og lodsejeren

Derudover at fremme den gode naturpleje i området, ved at:

  • Rydde tilgroede naturarealer
  • Etablere eller forbedre forholdene for afgræsning/pleje af naturarealerne
  • Etablere den rigtige vandstand i området - for både naturen og lodsejeren
  • Genskabe åbne vandflader