Hellerød Kær på Thyholm
Sommeroplevelser i Hellerød Kær
Sommeren 2018 bød på mange gæster i kæret. Kommunens Grønne Råd var på ekskursion i kæret for at høre om Rigkilde Life projektet. Der blev også afholdt BIO-GEO tur, hvor man hørte om kærets særlige geologi og med egne øjne så kalken i jorden i de jordprøver geologen udtog. Et af de mere festlige arrangementer var Kærets Venner snapsetur, hvor der blev indsamlet snapseurter og smagt på urtesnaps fra kæret. I løbet at sommeren blev der opsat et infobord, som kærets gæster nu kan hvile sig ved, mens de læser spændende historier fra kæret. Vi glæder os allerede til næste sommer i kæret.