Klevads Mose og Skovgårdsfolden
Naturprojektet i Øvre Mølleå har til formål at udvide og forbedre naturtypen rigkær, samt sikre naturtypen kildevæld/kalkrig lavmose. Derudover skabes en bedre naturlig hydrologi.
Et kildevæld kendetegnes ved, at der forekommer frit synligt kildevand i hovedparten af året, og rigkær opstår der hvor der fra naturens side tilføres særligt kalkholdigt grundvand under tryk. Rigkær opstår typisk på tidligere kyst eller søskrænter, hvor grundvandsspejlet står højt.
Målet med projektet er at genskabe lysåbne forhold og sikre naturtyperne ved hjælp af græsningsdrift og høslæt. Der bliver ikke sprøjtet og gødet på arealerne, og de har aldrig været omlagt og tilsået.
Foldende Klevadsmose og Skovgårdsfolden, bliver forbundet så det bliver én stor hegning. Skovarealer vil også blive inddraget. Målet med sammenbinding af de to folde, er dels at sikre frø- og artsspredning til større arealer, dels at sikre kvæget bedre forhold, så de også kan græsse om vinteren.
Arter i Klevads Mose
Klevads mose er fredet og en del af det internationale naturbeskyttelsesområde ”Natura 2000 område - Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov”. Lokaliteten gennemskæres af Hestetangs å, (som Mølleåens første del hedder). På sydsiden af vandløbet findes star-mose med et rigkær mod vest. Her vokser flere spændende arter såsom; maj-gøgeurt, hjertegræs, hirse- og blågrøn-star samt den sjældne gul star. Engperlemorsommerfugl, der er knyttet til alm. mjødurt, forekommer på engen. Sydsidens nordvendte skrænt har en veludviklet overdrevsflora med kart-fladbælg, lyng-snerre, pille-star og dværg-perikon.
Nord for vandløbet blev en kraftig rødgranbevoksning ryddet i 2009, som har givet et fantastisk landskabsbillede gennem ådalen og skabt en rig naturperle, som afgræsses med kvæg. På de nu lysåbne skråninger findes skovgøgeliljer og skrænterne er også et tilholdssted for mange firben. Få meter fra Klevads Mose findes også Danmarks sidste bestand fritvoksende foldfrø.
Ejerskab
Naturstyrelsen ejer de 15 ha i projektet. De øvrige arealer er i privat ejerskab.
Småsøerne
Naturprojektet Småsøerne har til formål at udvide og forbedre naturtypen rigkær, samt sikre naturtypen kildevæld/kalkrig lavmose. Derudover skabes en bedre naturlig hydrologi.
Småsøerne hedder også Krogenlund Mose. Den ligger mellem Bastrup Sø og Buresø og mellem Ganløse Eged og Krogenlund Skov. Hér ligger en af Danmarks fineste blomsterlokaliteter med mange sjældne og fredede arter. For eksempel kan man se orkidéerne Majgøgeurt, Kødfarvet gøgeurt og Melet kodriver. Området omkring Småsøerne er fredet og det indgår i det internationale naturbeskyttelsesområde ”Natura 2000 område - Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov”.
Rigkær med spændende flora
Et kildevæld kendetegnes ved, at der forekommer frit synligt kildevand i hovedparten af året, og rigkær opstår der hvor der fra naturens side tilføres særligt kalkholdigt grundvand under tryk. Rigkær opstår typisk på tidligere kyst eller søskrænter, hvor grundvandsspejlet står højt.
Et af de store problemer med blomsterenge er, at de af sig selv gror til kratskov, hvis de ikke bliver afgræsset eller slået. Projektet har bl.a. til formål at genskabe lysåbne forhold og sikre naturtyperne med en græsningsdrift og høslæt, samt reduktion af gødskning.
Samtidig skal afgræsningen og slåningen ske på en særlig måde, så det fremmer de sjældne blomster.
Græsning med kvæg
Græssende dyr er med til at genskabe og sikre at moserne kan fungere som levesteder for flere spændende arter. Driften af et vildt naturområde som dette stiller krav til at de græssende dyr er robuste, og at driftsformen er ekstensiv, men målrettet de særlige naturtyper, som skaber livsgrundlag for en lang række arter. Kvæg har den egenskab at de græsser i mosaikker, de græsser ikke de samme steder hver dag, og derved bliver der skabt mini habitater, som mange forskellige arter har tilpasset sig til.
På arealet findes et midlertidig frahegnet stykke eng hvorfra der tages høslæt hvert år. Det afslåede hø spredes på andre arealer, for at sprede floraen til nærliggende og lignende lokaliteter. Dette gøres dog først efter blomstring, hvorefter hegnet nedtages, så slet-arealet også bliver afgræsset.
Ejerskab
Naturstyrelsen ejer de 12,5 ha i projektet i småsøerne. De øvrige arealer er i privat ejerskab.